VI VIL GIVE BØRN ET GODT ONLINE-LIV

Ved at genbruge gamle mobiler, kan vi sammen gøre en forskel

I dag er mange børn online, hvor de chatter med deres venner, dyrker interesser og meget andet. Men mange børn bliver desværre drillet eller chikaneret på de digitale medier. Derfor har TDC Group igangsat en landsdækkende indsamling af gamle mobiltelefoner. Vi sælger telefonerne til genbrug og genanvendelse, og overskuddet går ubeskåret til Børns Vilkår. Gennem projektet ”Forældre i en digital verden” ønsker vi at klæde forældre på til at hjælpe børn til et trygt online-liv.

VI GÅR SELV FORREST

Medarbejdere hos TDC Group indsamler gamle mobiler til fordel for Børns Vilkår

I hele TDC Group ønsker vi at sikre gode fællesskaber blandt børn på nettet. Vi har derfor valgt selv at gå forrest ved, at medarbejdere på tværs af koncernen indsamler gamle mobiltelefoner blandt familiemedlemmer, venner og bekendte. På vores kontorer i København og Aarhus kan man se, hvordan bunken af gamle mobiler vokser i de store glasmontre, vi har lavet til formålet.

SÅDAN ER DU MED TIL AT HJÆLPE

Donér din gamle mobiltelefon i din lokale YouSee butik

Vær med i mobilindsamlingen til fordel for Børns Vilkår ved at donere din gamle mobiltelefon i en af indsamlingsboksene, der står i alle af landets 44 YouSee-butikker, eller når YouSee On Tour bilen er rundt i landet. Slet data på din mobil via ”indstillinger” hvis den stadig virker, inden du donerer. Som tak modtager du et flot diplom fra Børns Vilkår.Klik her og find din lokale YouSee butik, eller se tourplanen og hvornår YouSee bilen kommer forbi dig.

SOM VIRKSOMHED KAN I OGSÅ HJÆLPE

Donér jeres gamle mobiltelefoner gennem TDC Erhverv og TDC Erhvervscentre

Som virksomhed har I også mulighed for at være med mobilindsamlingen. Gamle mobiltelefoner kan afleveres til jeres Key Account Manager i TDC Erhverv, eller i en af landets 15 TDC Erhvervscentre. Ved indsamling af mere end 30 mobiltelefoner, tilbyder vi afhentning på jeres adresse. Ved indsamling af færre end 30 mobiltelefoner, sender vi en returlabel med betalt porto til afsendelse af mobilerne. Som tak modtager I et diplom samt et online badge til brug på hjemmeside eller lign. Tilmeld jer som virksomhed her, eller find jeres lokale TDC Erhvervscenter her.

SIKKERHED FREM FOR ALT

Sikker datasletning på din gamle mobiltelefon

Din mobil er i sikre hænder, når du har doneret den til os. Som privatperson er du ansvarlig for sletning af data på din mobil. Det samme gælder, hvis I som virksomhed har indsamlet under 30 mobiltelefoner. Vejledning til sletning af data: iPhone, Android, iCloud fra iPhone, iCloud fra computer. For virksomheder, der har indsamlet mere end 30 mobiltelefoner, tilbyder vi datasletning med Blancco Data Erasure. Kan din telefon ikke kan tændes, bliver den destrueret og sendt til genanvendelse.

TAK FRA BØRNS VILKÅR

Diplom som tak for dit bidrag

Når du har doneret din gamle mobil, har du mulighed for at modtage et diplom fra Børns Vilkår som tak for hjælpen. Du kan få diplomet i vores YouSee-butikker, når du har doneret en mobiltelefon. Som virksomhed kan downloade et diplom her. I kan også få et online badge, der viser, at I støtter indsamlingen til fordel for Børns Vilkår. Online badge kan downloades her.

Om mobilindsamling