Vær med hvor teknologien kickstartes!

Kan du se dig selv som medspiller på et hold, som leverer Danmarks bedste og mest innovative kommunikations- og underholdningsløsninger? 

Som ansat i TDC Group bliver du en del at et hold, som bringer mennesker sammen på tværs af grænser og teknologier, Vi leverer kommunikations- og underholdningsløsninger til alt fra private hjem til de største virksomheder i Danmark. Det kræver, at vi løbende ansætter de skarpeste hoveder til at varetage alle aspekter af design, konfiguration og vedligeholdelse af it- og sikkerhedssystemer.

Et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø
Hos os får du ansvar og handlefrihed på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet. Uanset om du er dybt inde i koderne eller ude i marken, er du er tæt på kundernes behov og de vigtige beslutninger. Du får stor indflydelse på dit eget arbejde og mulighed for at definere nye løsninger. Vi er på forkant med den nyeste teknologi, men vi ved også, at det ikke er nok – resultaterne kommer først for alvor, når mennesker med ægte engagement bruger teknologien rigtigt.

Som arbejdsplads kan vi love dig, at du både bliver udfordret og udviklet blandt et stærkt team af engagerede kolleger. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og fejrer hinandens succeser.

Hvilke it-profiler og kompetencer er vi på udkig efter
I TDC Group er der plads til innovativ tænkning og nye idéer. For at kunne vende tingene på hovedet, må du gerne være lidt af en nørd og en stjerne inden for dit fag. Det er vigtigt, at du er god til at kommunikere og kan bygge bro mellem krav og løsningsforslag.

Vi søger løbende medarbejdere til stillinger som fx IT-konsulent, systemudvikler, projektleder, IT Operations Manager, IT Business Analyst m.fl.

TDC Group på LinkedIn

Følg os på LinkedIn og få nyheder om events, produkter, teknologi og livet i TDC Group.

Make your mark on a better network. Today.