TDC Groups historie

Gennem 130 år har TDC Group leveret nyskabende kommunikationsløsninger, som forbinder alle danskere med hinanden. Her følger et par highlights fra historien om TDC Group:

1882

Den første danske telefoncentral i København åbner med 22 kunder, som er fælles om idéen om at være tættere forbundet med hinanden. Det fører til dannelsen af Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab (KTAS). Kort efter skyder nye centraler op flere steder i landet, og yderligere tre regionale teleselskaber dannes. Danmarks nu fire teleselskaber har hver især monopol fra staten til at drive televirksomhed i deres område.

1980’erne og 1990’erne 

Telemarkederne i mange Europæiske lande bliver liberaliseret. Det er en dynamisk periode, hvor der også kommer mobiltelefoner, kabel-tv og internetforbindelser til.



1990

Det danske Folketing beslutter at lægge de fire danske teleselskaber sammen i ét selskab, Tele Danmark, som skal tage kampen op med internationale teleskaber. Efter få år frasælger den danske stat Tele Danmark i en børsnotering, som dengang var verdens største børsnotering uden for et hjemmemarked. Tele Danmark ekspanderer nu i udlandet og samtidig etablerer udenlandske televirksomheder sig på det danske marked.

2000

Tele Danmark skifter navn til TDC Group.

2005 

Fem private kapitalfonde går sammen under navnet Nordic Telephone Company (NTC) og køber 87,9% af aktierne i TDC Group. I perioden efter opkøbet ændres strategien og fokus rettes tilbage mod de nordiske lande. TDC Groups europæiske datterselskaber sælges fra. I løbet af de næste ti år sælger NTC gradvist sine aktier i TDC Group og trækker sig helt ud i 2013.

2014 

TDC Group og den kinesiske teknologivirksomhed Huawei går sammen i et partnerskab for at etablere et 4G-mobilnetværk i verdensklasse.

2016 

TDC Group lægger de to underbrands TDC og Yousee sammen under navnet Yousee. TDC Group indgår også et nyt partnerskab med Huawei om at rulle 1.000 megabit bredbånd ud i Danmark.

TDC Group på LinkedIn

Følg os på LinkedIn og få nyheder om events, produkter, teknologi og livet i TDC Group.

Make your mark on a better network. Today.