TDC Group indgår som partner på Big data Analytics Crowdsourcing konkurrence på CBS

Offentliggjort på:
Del denne artikel
TDC Group indgår som partner på Big data Analytics Crowdsourcing konkurrence på CBS

Konkurrencens primære formål er at give 300 studerende med speciale i store data analytics på CBS mulighed for at arbejde med den virkelige verdens business data.

Business Intelligence & Analytics i TDC Group har et stort fokus på data science i forhold til at løfte vores fremtidige forretningsudfordringer. I den sammenhæng har vi valgt at indgå i et partnerskab med CBS, idet vi gerne vil være tæt på og gå i dialog med fremtidens specialister inden for big data og avanceret analyse, fortæller Jonas Munk, Head of Predictive Analytics i TDC Group.

 

Vi inviterer de studerende indenfor og stiller udvalgt data til rådighed i en periode på 3 måneder, hvor de skal udvikle nye analytiske modeller og dermed skabe innovative løsninger, som forhåbentlig kan føre til et forretningsmæssigt output, fortæller Jonas Munk.

 

Big Data i TDC Group

TDC Group arbejder målrettet med Big Data Analytics i form af konkrete forretningsudviklende initiativer bl.a. for at forstærke kundeloyaliteten.

Vi giver vi de studerende et datasæt, som er vores data på afgangen af mobilkunder, idet vi ønsker løsninger på, hvordan vi med højere sandsynlighed identificerer de kunder, der forlader os. I den sammenhæng er data fuldt anonymiseret og kun et udpluk fra ét at vores brands. Det er især interessant for os, hvis de studerende kan integrere SoMe i deres løsninger fortæller Jonas Munk og slutter:

Vi stiller ekspertise og rådgivning til rådighed i perioden og indgår dermed også som sparringspartner for de studerende. Vi glæder os til samarbejdet og håber, at det kan give ny indsigt til vores forretning.

Vinderne i dialog med TDC Group

TDC Group inviterer derefter vinderne ind på Teglholmen i København for at præsentere deres løsning for interessenter i TDC Group