“4 digitale afsløringer om TDC Groups digitale tankegang”

Offentliggjort på:
Del denne artikel

I TDC Group vil vi ”være bedst for kunden”. Her spiller digitaliseringen af kundeoplevelsen og nye innovative initiativer af vores (digitale) produkter en afgørende rolle for, at vi lykkes med at indfri den målsætning. Kunderne får konstant højere og højere forventninger til den digitale brugerflade og kundeoplevelse, og derfor skal vi være på forkant med nye måder at tænke på.

TDC Group har derfor taget den digitale uniform på og sået nye digitale frø, som skal være med til at skabe det fremtidige TDC Group. Det digitale mindset skal bane vejen for innovative løsninger og engagere kunden på nye måder. Koncerndirektør for Digital, Michael Moyell Juul giver her fire digitale afsløringer om TDC Groups digitale tankegang: 

Vær kunden – Be the Customer

For at udvikle de bedste løsninger ud fra kundens behov, skal du som medarbejder i TDC Group være kunden. Det betyder, at du skal sætte dig i kundens sted. På den måde skaber vi digitale løsninger, som er relevante.

 

Vær åben – Be open

Hvis du stiller dig tilfreds med dét, du lavede for et år siden, falder du bagud. For at TDC Group kan være førende med de bedste digitale løsninger, skal du være åben for nye muligheder og andre måder at gøre tingene på. Vi gør en stor indsats for, at man som medarbejder får løbende feedback fra sine kollegaer. Vi skal hjælpe hinanden med at åbne op for nyde muligheder, og sådan spiller vi hinanden bedre i koncernen.

 

Omfavn fejltagelser – Embrace Failures

Er du modig og tør eksperimentere med mulige løsninger? Du skal turde fejle, omfavne dine fejltagelser og lære af dem. I arbejdet med kundeoplevelsen, produkter og processer kan det være både nødvendigt og værdiskabende, at du prøver tingene af uden at kende hele løsningen på forhånd. For os er det også en måde at tage beslutninger baseret på fakta.

 

Tag ejerskab – Own It

Det er afgørende, at du som medarbejder kan tage ejerskab over hele kundeoplevelsen eller processen – også selvom det ligger udover dit eget område. Tager du medansvar og ejerskab, er du med til at hjælpe dine kollegaer og dig selv på rette vej. Det er med til at sikre, at vi sammen får eksekveret og får tingene gjort endnu bedre.