“TDC Group vil sætte standarder for AI i Danmark”

Offentliggjort på:
Del denne artikel

TDC Group vil sætte standarder for AI i Danmark

Afdelingschef for AI & Robotics i TDC Group, Jonas Munk, vil være med til at gøre koncernen førende inden for AI (Artificial Intelligens).

 

Det er ikke mange, som længere løfter øjenbrynet, når de hører begrebet AI. Data har aldrig været mere tilgængeligt end nu, og det kræver et stort stykke arbejde og masser erfaring at mestre. 

 

”AI og Machine Learning er komplekse videnskaber, men vi har opbygget stærke kompetencer og gjort en masse læring om god praksis hos TDC Group. Eksempelvis har vi gjort os en masse erfaringer i, hvordan man benytter opensource bedst muligt,” fortæller Jonas Munk.

 

Opensource-teknologier er i et mere mundret ord gratis programmer, som er tilgængelige for alle og har derfor nogle begrænsninger. Begrænsningernes kunst har dog ikke holdt Jonas Munk tilbage for at bestræbe sig efter at udnytte disse begrænsninger på den mest optimale måde og balancere det med enterprice standarder og teknologier. Samtidig vil han gerne være med til at dele erfaringerne.

 

”De erfaringer, som vi har gjort os, vil vi gerne dele med resten af Danmark, så vi gør det nemmere for andre virksomheder at arbejde med opensource. Ideen med opensource er også, at du deler, og vi vil gerne bidrage til AI-miljøet med vores erfaringer på området,” forklarer Jonas Munk.

 

Erfaringsbibliotek til fri afbenyttelse

Erfaringer med opensource-teknologier er dog ikke det eneste, som Jonas Munk vil have, at TDC Group bestræber sig på at dele. Det primære arbejde i AI og Robotics hos TDC Group er nemlig behandling af data, og det kræver et etisk øje.

 

”Der er en større tilgængelighed til data end nogensinde før. Det kræver, at vi foruden de lovgivningsmæssige rammer er mere opmærksomme på den etisk korrekte måde at behandle data på. Derfor sætter vi meget klare rammer for, hvordan vi eksempelvis arbejder med dokumentation,” fortæller Jonas Munk.

 

Hos TDC Group har det stået højt på TO-DO-listen at lave en række etiske guidelines til, hvordan man bruger AI på en ordentlig måde. TDC Group er i gang med at udarbejde deres egne guidelines, som snart står klar til publicering. De etiske guidelines baserer sig på mange års erfaring i arbejdet med AI.

 

”Vi har hos TDC Group tilegnet os et kæmpe erfaringsbibliotek indenfor AI, hvilket er det, som vores guidelines også bygger på. Det er altså erfaringer, som andre virksomheder ikke behøver at afprøve, fordi vi allerede er stødt på dem,” fortæller Jonas Munk.

 

Ingen erfaringer uden medarbejderne

Erfaringer kommer man ikke sovende til ifølge Jonas Munk. Det kræver, at man tør afprøve tingene. Hos TDC Group arbejder medarbejderne i et agilt miljø, og robotics-lederen er sikker på, at medarbejderne er kilden til de gode erfaringer.

 

”Vi arbejder ud fra et agilt set-up, hvor medarbejderne selvstændigt udarbejder og afprøver de muligheder, der ligger foran dem. På den måde tilegner vis os både hurtigere og flere erfaringer end de fleste,” fortæller Jonas Munk.