Strategi for TDC Group

TDC Group har spillet en vigtig rolle i det danske samfund i mere end 140 år ved at sikre forbindelsen mellem mennesker og skabe sammenhængskraft. I en tid hvor afstande ikke længere blot måles i kilometer, men lige så tit i megabit og mobildækning, bliver vores rolle kun vigtigere. 

I TDC Group stiler vi højt, og vores ambition er klar og tydelig: Vi vil være en klar nummer ét i telebranchen og sikre, at alle i hele Danmark har adgang til fordelene ved en ny digital æra.
Vi ønsker at være nøgleleverandøren til det digitale Danmark, og vi er fast besluttet på at sikre, at hele Danmark har adgang til ultrahurtige forbindelser, mens vi samtidig fortsætter med at levere de bedste kommunikations- og underholdningstjenester.

CSR

Social ansvarlighed

Ansvarlighed og bæredygtighed er en naturlig del af vores forretning. Det hviler både på vores historiske arv og vores rolle i samfundet som Danmarks førende teknologi- og kommunikationsvirksomhed.