Presse

Julemanden venter ved telefonen

Offentliggjort på:
Del denne artikel

Telefonen er åben: De seneste 30 år har det været muligt at ringe til julemanden, og det er danskerne svært glade for, viser de seneste tal fra TDC Group, der har hjulpet julemanden over på telefonen. Og det er ikke kun i december måned, at danskerne vil have julemanden i røret.

Julemandens telefon har nemlig ringet over 307.000 gange i hele 2017, og alene i december 2017 fik julemanden afbrudt sine julesysler af knap 119.000 opkald.

Her i 2018 har julemanden dog haft lidt mindre travlt og indtil videre ”kun” haft telefonen oppe ad lommen knap 149.000 gange. Så han har god tid til at tage imod flere juleønsker.

Du kan træffe julemanden døgnet rundt på tlf. 7024 1207 (almindelig telefontakst). God fornøjelse og glædelig jul.