Presse

TDC Erhverv køber It-sikkerhedsfirmaet Secu

Offentliggjort på:
Del denne artikel

Secu designer og implementerer specialiserede It-sikkerhedsløsninger for større danske virksomheder, ved brug af førende producenter. Secu har siden starten i 2006 opbygget en position blandt de bedste It-sikkerhedsfirmaer i Danmark, og kan i dag bryste sig af at have nogle af landets største virksomheder og dele af den offentlige sektor på sin kundeliste.

- Jeg er rigtig glad for at annoncere købet af Secu. Secu har i kraft af sine dygtige medarbejdere og højtspecialiserede sikkerhedsløsninger opbygget en sund forretning i vækst, som kommer til at styrke TDC Erhverv og give vores kunder endnu stærkere sikkerhedsløsninger, siger koncerndirektør i TDC Erhverv Michael Moyell Juul

De nuværende Secu-medarbejdere får en central rolle i arbejdet med at udbyde skræddersyede netværks- og sikkerhedsløsninger til virksomheder med komplekse behov på dette område.

- Købet af Secu giver os de bedste forudsætninger for at realisere en central del af vores nye strategi i TDC Erhverv, der handler om at tilbyde vores kunder det vi kalder ”Peace of Mind Network”. Det betyder, at vi fremover i endnu højere grad kan tilbyde vores kunder fleksible netværksløsninger med indbygget sikkerhed, overvåget og serviceret 24/7. Vi står således 100 procent for drift, optimering, og sikkerhed i kundernes netværk. Og netop i forhold til sikkerhedsløsninger vil Secu og NetDesign komplimentere hinanden og sammen kunne skabe endnu stærkere løsninger til gavn for vores kunder i TDC Erhverv, siger Michael Moyell Juul.

Secu er stiftet af ejerne Tommy Abrahamsson og Anders Heisel og bliver en del af Nuuday-familien som en selvstændighed enhed under Netdesign i TDC Erhverv.

Hos Secu ser Anders Heisel også frem til samarbejdet.

- De seneste måneders samtaler med TDC Erhverv har vist, at vi tænker på samme måde, når det handler om hvordan man bedst og enklest leverer It-sikkerhed som en service til danske virksomheder. Med de styrkede muskler vi får nu, kan vi udbygge og skalere services hurtigere, til gavn for eksisterende og nye kunder. Vores seneste arbejde med at udvikle og tilbyde automatiserede SOC services, vil således blive ført ud i livet endnu hurtigere sammen med TDC Erhverv. Styrkelsen af andre væsentlige nøgleområder såsom salg og marketing, gør tillige at vores fælles services bliver mere synlige i markedet. Vi ser derfor rigtig positivt på, at vi nu er en del af Nuuday, og forventer os meget af fremtiden.

Fakta om Secu:

  • Beskæftiger i dag 11 medarbejdere på kontorer i København og Aarhus.
  • Arbejder ud fra Protect-Detect-Respond og Asses principperne og tilbyder skræddersyede 360 graders sikkerhedsløsninger.
  • Omsatte i 2018 for 23,2 mio. kr med EBIDTA på 2,3 mio. kr.