Presse

Sidste chance for at gøre mobilen klar til vinterferien

Offentliggjort på:
Del denne artikel

Vinterferien står for døren, og tusindvis af danskere er klar til at drage udenlands. Frygten for at komme hjem til en ubehagelig overraskelse på regningen har tidligere fået mange danskere til at holde mobilen slukket. Derfor har TDC Privat lanceret et ferie-abonnement, der gør mobilkunderne rejseklar.

"Vi kan se på vores opgørelser, at rigtig mange kunder faktisk ikke taler i mobil på ferie i udlandet. Med al den snak, der har været om ubehagelige overraskelser på regningen, kan jeg godt forstå dem. Vores vigtigste opgave er at skabe tryghed om produkterne, derfor giver vi kunderne en gratis mulighed for at få den samme minutpris på ferien som derhjemme," fortæller TDC Privats mobildirektør, Johan Kirstein Brammer.

Abonnementet hedder HomeEurope og er gratis at tilmelde sig for TDC's privatkunder. Herefter koster det en fast pris på 6 kroner pr. opkald, når man ringer op eller modtager kald. Til gengæld bliver minutprisen den samme som i Danmark - kun 0,69 kr. pr. minut når man ringer hjem, og 0 kr. pr. minut, når man bliver ringet op. Mobildirektøren påpeger dog, at man skal huske at tilmelde sig, før man tager på ferie:

"Dette her er ligesom en forsikring: Man skal melde sig til, før man skal bruge det. Heldigvis kan vi se, at rigtig mange allerede har benyttet sig af muligheden."

Johan Kirstein Brammer afslutter med at give tre gode råd, der ligesom abonnementet er helt gratis:

  1. Husk, at mobiltelefon indeholder en masse følsom elektronik. Pas derfor på i sneen, der kan trænge ind og ødelægge mobilens tastatur og kamera. Pas også på under skiferien. Kraftig kulde eller en varm, fugtig lomme i skitøjet kan føre til, at der dannes kondens i telefonen
  2. Vær opmærksom på, at prisen på mobildata er højere i udlandet. Det gælder både på mobilen og mobilt bredbånd til pc'en. TDC anbefaler derfor, at man er opmærksom i forhold til at downloade eller sende store filer fra udlandet
  3. Vær opmærksom på, at det koster udlandstakst at ringe op og aflytte mobilens telefonsvarer, også kaldet voicemail

Fakta:

  • - Man skal have et mobilabonnement hos TDC for at kunne blive tilmeldt HomeEurope
  • - Det koster intet at være tilmeldt HomeEurope og intet i abonnement
  • - For kunder, der er tilmeldt HomeEurope, træder takseringen automatisk i kraft, når de rammer en udenlandsk mast i et land, som er dækket af HomeEurope
  • - HomeEurope gælder i 32 europæiske lande. De inkluderede lande findes påtdc.dk/HomeEurope
  • - Prisen på 6 kroner for et opkald og efterfølgende 0,69 kr. pr. minut gælder også lokalt i udlandet
  • - Kunder med HomeEurope ringer op til voicemail på samme vilkår som ved taleopkald