Presse

TDC belønner gode kunder med fordele

Offentliggjort på:
Del denne artikel

Efter succes med at samle tv, bredbånd og telefoni i de såkaldte HomeDuo og -Trio-pakker medtager TDC nu endnu et produkt, mobiltelefoni, i pakkerne. TDC kalder det SamleFordele, og der er tale om den største loyalitetskampagne i TDC's historie.

René Brøchner, direktør for bredbånd, telefoni og tv i TDC Privat forklarer, at kunderne får TDC SamleFordele, når de f.eks. samler en mobilpakke eller pak-selv med TDC HomeDuo eller TDC HomeTrio:

"Vi ønsker at gøre det nemt for kunderne med én løsning og én regning. Kunderne får ét samlet overblik, men også ekstra taletid, ekstra service og ekstra tv-kanaler med de nyeste film og serier," siger René Brøchner.

I alt giver TDC Samlefordele kunderne ekstra værdi for op til 400 kr. Ideen har været undervejs et stykke tid, og TDC har inddraget kunderne og spurgt til deres ønsker.

"Svaret fra kunderne har været helt klart. De vil rigtig gerne samle deres en-gagement hos én udbyder - men de vil have noget for det. Samtidig vil de have fuld valgfrihed mellem de enkelte mobilpakker. Derfor giver vi nu vores "helkunder" nogle attraktive og håndgribelige fordele, når de samler deres produkter hos TDC," siger René Brøchner.

Fakta:
• TDC SamleFordele indeholder disse elementer:
• 1 times ekstra taletid på hvert af dine mobilabonnementer
• Hurtig fejlretning
• Fri weekend: Ubegrænsede kald fra fastnet til fastnet i weekenden