Nyheder og pressemeddelelser

Sunday: Ny komedieserie om Fredericias afrikanske håb
- Presse

Sunday: Ny komedieserie om Fredericias afrikanske håb

I ’Sunday’, en ny serie fra YouSee, spiller det unge comedy-talent Melvin Kakooza sammen med Lars Hjortshøj i en komedieserie, der tager sit udgangspunkt i Melvins afrikanske baggrund. Sunday kan ses på Xee fra den 20. januar.

Søg banner

Viser 9 af 309 resultater

Presse

Stadig mere piratkopiering - men ikke flere pirater

Danskernes forbrug af ulovlige kopier af film og tv-serier fortsætter med at vokse. Samlet er der tale om ca. 10 mio. spillefilm og 11 mio. tv-serier om året, hvilket er en stigning på ca. 30 pct. på et år.Økonomisk betyder det, at rettighedshavere, producenter og statskasse hvert år bliver snydt for et meget højt trecifret millionbeløb i manglende indtægter og afgifter i forhold til, hvis der havde været tale om lovligt forbrug. Det vurderer YouSee på baggrund af en undersøgelse af danskernes forbrug af film- og tv-serier, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for selskabet for tredje år i træk. Adm. direktør Niels Breining, YouSee, betegner omfanget af misbruget som 'meget bekymrende', og han mener, at der her og nu er behov for en markant kursændring. "Jeg vil ikke udelukke, at den såkaldte brevmodel kunne have en præventiv effekt, men det er vigtigt, at man - i stedet for at gå efter almindelige menneskers enkeltstående krænkelser - prioriterer at ramme de professionelle piraters omfattende ulovligheder. Problemet er primært det fuldstændigt urimelige i, at man uden den store risiko for sanktioner kan sætte det i system at stjæle andres ejendom, som f.eks. når en person downloader 800 film på nettet uden at betale for én eneste, som man kunne læse i en avis forleden," siger Niels Breining. Trods det omfattende misbrug viser undersøgelsen dog også, at der er lys forude for rettighedshaverne. Antallet af danskere, der kopierer og downloader ulovligt, er uforandret ca. 12 pct. svarende til hver ottende; de gør det bare mere end nogensinde. Dertil kommer, at den lovlige leje og download på nettet vokser i mindst samme tempo som den ulovlige. "Mediebranchen har et selvstændigt ansvar her, for hvis vi skal have bremset pirateriet, forudsætter det, at der findes lovlige alternativer, der er tilstrækkeligt attraktive. På længere sigt er den eneste bæredygtige løsning at udvikle produkter og forretningsmodeller, der kan matche de ulovlige tjenester i udbud og tilgængelighed," siger Niels Breining. Undersøgelsen viser, at forbrugerne i disse år i stort tal er på vej væk fra fysiske til digitale medier, hvilket til forveksling ligner den udvikling, man så på musikmarkedet for en halv snes år siden. Køb og leje af DVD'er falder år for år, og der bliver også færre, der låner DVD'er af venner og familie. Omvendt er der stor vækst i antallet af personer, der lejer film på nettet. For to år siden var det syv pct., mens 16 pct. af danskerne i dag er kunder i de digitale filmudlejningsbutikker. "Netflix har i USA været i stand til at skabe et alternativ til piratkopiering af film- og tv-serier. Vi har en ambition om at udvikle lignende attraktive løsninger herhjemme, men det kræver, at vi i branchen er parat til at se kritisk på de eksisterende forretningsmodeller, og ligesom på musikmarkedet finde nye veje, der bedre kan imødekomme forbrugernes ønsker," siger Niels Breining. Tal fra undersøgelsen 12 pct. af danskerne mellem 20 og 65 år oplyser, at de enten ved eller tror, at de bruger ulovlige DVD-kopier og/eller at de downloader eller streamer ulovligt fra nettet. Det er det samme, som blev målt ved en tilsvarende undersøgelse for et år siden. Danskerne forbruger samlet ca. 16 mio. spillefilm og ca. 18 mio. tv-serier om året i form af DVD-kopier, download eller streaming fra nettet. Andelen af ulovligt forbrug kan beregnes til ca. 10 mio. film og 11 mio. tv-serier om året, hvis man alene medtager forbruget for dem, der ved eller tror, de bruger ulovlige kopier. Knap 70 pct. af danskerne ser i dag film på DVD. Det er et fald på 12 procentpoint på to år. 38 pct. låner jævnligt DVD'er af venner og familie mod ca. 47 pct. for to år siden. De tilsvarende tal for leje af DVD'er er hhv. 22 pct. i 2012 og 31 pct. i 2010. I 2010 var det syv pct. af danskerne, der lejede (dvs. streamede) film og tv-serier i de digitale udlejningsbutikker på nettet eller kabel-tv. I dag er tallet 16 pct. Tendensen understøttes af, at YouSee, der er landets største formidler af Video on Demand to år i træk har tredoblet antallet af film-visninger til ca. tre mio. film i 2011. I år ventes tallet at ende på 5-6 millioner visninger. Andelen, der downloader film og serier på nettet, er vokset fra 12 pct. i 2010 til 16 pct. i dag. Tidligere var der stort set udelukkende tale om ulovlig download, men i de senere år er der lanceret kommercielle tjenester, hvor man downloader en lovlig filmkopi. Andelen, der køber film og serier over nettet (som DVD og Blu-ray) er faldet fra 22 til 20 pct. Det er tredje gang, at YouGov gennemfører en undersøgelse af danskernes forbrug af film og tv-serier. Flere af spørgsmålene går igen fra år til år, og derfor er resultaterne direkte sammenlignelige. Det gælder f.eks. forbruget af DVD'er, on demand-tjenester osv. Beregningen af omfanget af den ulovlige kopiering byggede i de to første undersøgelser delvist på et skøn baseret på YouSee's markedskendskab som største udbyder af digital filmleje. I år er beregningen ændret, så den nu bygger på tallet for, hvor mange der oplyser, at de ved eller tror, de kopierer ulovligt. Undersøgelsen er gennemført af YouGov i januar 2012 blandt 1557 danskere i alderen 20-65 år.

Læs mere
Presse

TDC belønner gode kunder med fordele

Efter succes med at samle tv, bredbånd og telefoni i de såkaldte HomeDuo og -Trio-pakker medtager TDC nu endnu et produkt, mobiltelefoni, i pakkerne. TDC kalder det SamleFordele, og der er tale om den største loyalitetskampagne i TDC's historie. René Brøchner, direktør for bredbånd, telefoni og tv i TDC Privat forklarer, at kunderne får TDC SamleFordele, når de f.eks. samler en mobilpakke eller pak-selv med TDC HomeDuo eller TDC HomeTrio: "Vi ønsker at gøre det nemt for kunderne med én løsning og én regning. Kunderne får ét samlet overblik, men også ekstra taletid, ekstra service og ekstra tv-kanaler med de nyeste film og serier," siger René Brøchner. I alt giver TDC Samlefordele kunderne ekstra værdi for op til 400 kr. Ideen har været undervejs et stykke tid, og TDC har inddraget kunderne og spurgt til deres ønsker. "Svaret fra kunderne har været helt klart. De vil rigtig gerne samle deres en-gagement hos én udbyder - men de vil have noget for det. Samtidig vil de have fuld valgfrihed mellem de enkelte mobilpakker. Derfor giver vi nu vores "helkunder" nogle attraktive og håndgribelige fordele, når de samler deres produkter hos TDC," siger René Brøchner. Fakta: • TDC SamleFordele indeholder disse elementer: • 1 times ekstra taletid på hvert af dine mobilabonnementer • Hurtig fejlretning • Fri weekend: Ubegrænsede kald fra fastnet til fastnet i weekenden  

Læs mere
Presse

Peter Frödin i ny TDC-reklame – nu med tøj på

TDC’s produkter og danskernes brug af dem har udviklet sig markant, siden TDC introducerede deres nuværende reklameunivers med naturisterne Claus og Britta i 2009. Derfor introducerer TDC nu en ny platform under overskriften "Mit TDC". Her vil både kendte og ukendte danskere vise, hvordan de selv bruger TDC’s produkter. I dag er der i biografer landet over premiere på den første af en række nye TDC-reklamefilm. Her vil Peter Frödin, der hidtil har spillet den kvindelige halvdel af TDC’s naturistpar, bogstavelig talt tage sin ”nøgendragt” af og i stedet vise, hvordan han bruger TDC-produkterne, når han er privat. Det skifte er karakteristisk for, hvad TDC ønsker med det nye univers, fortæller TDC’s marketingdirektør, Camilla Ramby: ”Vi har været glade for det hidtidige univers, hvor naturisterne Claus og Britta har brugt TDC-produkterne derhjemme. Men både danskernes brug af teknologi og de produkter, vi kan levere, når i dag langt ud over hjemmets grænser. Kundernes tilgang til TDC går på kryds og tværs af tid, sted og teknologi. Det er vi også nødt til at tænke med ind i vores reklamer. På tv, i aviser, på nettet, i bybilledet, i TDC's butikker, på tdc.dk osv. vil kommunikationen i løbet af 2012 vise et markant anderledes TDC, end danskerne har set de sidste par år. TDC's nye univers tager udgangspunkt i, at kunder, både kendte og ukendte, der har glæde af tv, bredbånd eller telefoni hos TDC, også er de bedste til at inspirere andre. Udover Peter Frödin, vil bl.a. LOC og Oh Land vise, hvordan de bruger TDC. Men man vil også kunne møde bl.a. TDC-kunden Arne, der bruger mobilen til at få sendt tegninger og billeder af børnebørnene. Fælles for dem er, at de kan formidle den brede og dybe rækkevidde, TDC har. ”Kendte ansigter er et effektivt redskab til at fange opmærksomhed. Men hverdagens ambassadører som f.eks. medarbejdere og helt almindelige kunder er mindst lige så vigtige, når det handler om at fortælle om TDC,” siger Camilla Ramby. Yderligere oplysninger:TDC Presse, tlf. 70 20 35 10tdc.dk/presse Foto: Billeder af den tidligere kampagne og den nye kampagne kan hentes i trykkvalitet påhttp://go.tdc.dk/ijccd. Kredit: Simon Ladefoged/TDC (tidligere kampagne) og Simon Birk (ny kampagne)

Læs mere
Presse

Sidste chance for at gøre mobilen klar til vinterferien

Vinterferien står for døren, og tusindvis af danskere er klar til at drage udenlands. Frygten for at komme hjem til en ubehagelig overraskelse på regningen har tidligere fået mange danskere til at holde mobilen slukket. Derfor har TDC Privat lanceret et ferie-abonnement, der gør mobilkunderne rejseklar. "Vi kan se på vores opgørelser, at rigtig mange kunder faktisk ikke taler i mobil på ferie i udlandet. Med al den snak, der har været om ubehagelige overraskelser på regningen, kan jeg godt forstå dem. Vores vigtigste opgave er at skabe tryghed om produkterne, derfor giver vi kunderne en gratis mulighed for at få den samme minutpris på ferien som derhjemme," fortæller TDC Privats mobildirektør, Johan Kirstein Brammer. Abonnementet hedder HomeEurope og er gratis at tilmelde sig for TDC's privatkunder. Herefter koster det en fast pris på 6 kroner pr. opkald, når man ringer op eller modtager kald. Til gengæld bliver minutprisen den samme som i Danmark - kun 0,69 kr. pr. minut når man ringer hjem, og 0 kr. pr. minut, når man bliver ringet op. Mobildirektøren påpeger dog, at man skal huske at tilmelde sig, før man tager på ferie: "Dette her er ligesom en forsikring: Man skal melde sig til, før man skal bruge det. Heldigvis kan vi se, at rigtig mange allerede har benyttet sig af muligheden." Johan Kirstein Brammer afslutter med at give tre gode råd, der ligesom abonnementet er helt gratis: Husk, at mobiltelefon indeholder en masse følsom elektronik. Pas derfor på i sneen, der kan trænge ind og ødelægge mobilens tastatur og kamera. Pas også på under skiferien. Kraftig kulde eller en varm, fugtig lomme i skitøjet kan føre til, at der dannes kondens i telefonen Vær opmærksom på, at prisen på mobildata er højere i udlandet. Det gælder både på mobilen og mobilt bredbånd til pc'en. TDC anbefaler derfor, at man er opmærksom i forhold til at downloade eller sende store filer fra udlandet Vær opmærksom på, at det koster udlandstakst at ringe op og aflytte mobilens telefonsvarer, også kaldet voicemail Fakta: - Man skal have et mobilabonnement hos TDC for at kunne blive tilmeldt HomeEurope - Det koster intet at være tilmeldt HomeEurope og intet i abonnement - For kunder, der er tilmeldt HomeEurope, træder takseringen automatisk i kraft, når de rammer en udenlandsk mast i et land, som er dækket af HomeEurope - HomeEurope gælder i 32 europæiske lande. De inkluderede lande findes påtdc.dk/HomeEurope - Prisen på 6 kroner for et opkald og efterfølgende 0,69 kr. pr. minut gælder også lokalt i udlandet - Kunder med HomeEurope ringer op til voicemail på samme vilkår som ved taleopkald  

Læs mere
Presse

Hver tredje har besvær med fladskærmen

Selv om danskerne har revet i hundredtusindvis af fladskærme ned fra butikshylderne i de senere år, er pengene for mange i praksis spildt. Op mod hver tredje ejer af en digital fladskærm har svært ved at indstille apparatet korrekt og risikerer at gå glip af den høje billed- og lydkvalitet, der er det væsentligste argument for at købe apparatet. "Det har altid voldt mange besvær at indstille tv-apparatet, og de moderne fladskærme har nok desværre ikke gjort det bedre. I nogle tilfælde ender kunderne med at se analogt tv, selv om de har ofret mange tusinde kroner på et tv, der kan vise tv i den nyeste HD-kvalitet," siger udviklingsdirektør Anders Blauenfeldt, YouSee. En hyppig årsag er, at mange vælger at bruge apparatets fabriksindstillinger, når de kommer hjem fra forhandleren og i en fart skal have billede på det nye tv. "Det kan man ikke fortænke folk i, for en del apparater kræver, at man tager stilling til komplicerede tekniske begreber for at indstille det korrekt. Men resultatet bliver nemt, at man ender med at se sine favoritkanaler i analog udgave og aldrig opdager, at apparatet også har fundet de digitale udgaver, som er i klart bedre billedkvalitet," siger Anders Blauenfeldt. YouSee er gået i samarbejde med producenter og importører af fladskærme om at forenkle processen med at indstille apparaterne korrekt. Målet er, at nye fladskærme på det danske marked vil være forudindstillet på en måde, så de automatisk finder de korrekte tv-signaler. Ifølge TNS Gallups detaljerede undersøgelser af danskernes tv-vaner ejer knap 600.000 husstande med kabel-tv mindst én fladskærm med indbygget digital modtager, en såkaldt DVB-C modtager. YouSee's analyse af tallene viser, at op mod 200.000 af dem enten ikke kan eller ikke har gjort sig ulejlighed med at indstille deres tv korrekt til at modtage digitalt tv. Mere om at indstille digitalt tv Når man skal indlæse tv-kanalerne, er der primært to forhold, man skal være opmærksom på. 1) Analoge og digitale kanaler blandes sammen Fra fabrikken er apparatet ofte indstillet til at søge efter både analoge og digitale kanaler, når man tilslutter det første gang. Er man ikke opmærksom på dette, får man med kabel-tv blandet to signal-typer og risikoen er, at man ender med at se de analoge kanaler i den tro, at de er digitale HD-signaler. YouSee sender eksempelvis både DR1 og TV 2 i både analog og digital kvalitet. Anvender man fladskærmens fabriksindstilling, så man indlæser både analoge og digitale kanaler, vil apparatet gemme begge versioner. YouSee distribuerer flere end 30 kanaler i både digital og analog version. Vil man undgå problemer, bør man sætte de digitale modtagere til kun at indlæse de digitale kanaler 2) Manglende netværks-id Et tv med indbygget digital modtager skal fodres med et netværksnummer for at kunne indlæse kanalerne korrekt. Dette nummer, kaldet et netværks-id, fortæller apparatets modtager på hvilke frekvenser, de digitale kanaler er placeret, og hvilken rækkefølge de skal have i apparatet. Nogle apparater er fra fabrikkens side indstillet til f.eks. at bruge id-nummer 999, mens andre ikke har noget nummer. Anvender man et forkert eller slet intet nummer, kan man ikke være sikker på, at apparatet finder alle digitale kanaler. Tidligere blev der herhjemme anvendt tæt ved 100 forskellige id-numre for at tage højde for lokale forskelle i tv-udbuddet. Det betød, at man som tv-forbruger skulle finde præcist det nummer, der var gældende for ens lokalitet. Efterhånden er det dog lykkedes at forenkle processen, og YouSee har for nylig besluttet at mindske antallet af id-numre til blot fire afhængig af hvilken type tv-modtager, man har. Der er flere informationer om id-numre m.v. på adressen: http://yousee.dk/kabelnetnummer

Læs mere
Presse

Stærkt resultat for TDC i 2011

Selvom det danske telemarked i 2011 var præget af en særdeles intens konkurrence, formåede TDC at levere et godt resultat. Den samlede omsætning steg med 137 mio. kr. eller 0,5 pct. til 26,3 mia. kr., mens resultatet før afskrivninger mv. (EBITDA) steg med 1,6 pct. til 10,9 mia. kr. Samtidig var der en positiv udvikling i koncernens equity free cash flow med en vækst på 1,7 pct. "Vi demonstrerer vores fleksibilitet og evne til at levere under svære vilkår. De tilfredsstillende resultater betyder blandt andet, at TDC som lovet kan udbetale 4,35 kr. i 2011-udbytte pr. aktie," siger adm. direktør og koncernchef Henrik Poulsen. På mobilområdet fik koncernen i 2011 287.000 flere mobilabonnenter. Afgangen fra traditionel fastnettelefoni i TDC's privatforretning lå i 4. kvartal på det laveste niveau i de seneste 5 år. Samtidig var nettotilgangen af bredbåndskunder i den samlede detailforretning den højeste i mere end 3 år. Med en EBITDA-margin på 41,6 pct. i 2011 ligger TDC i den absolutte europæiske top, ligesom man med et gennemsnitligt årligt afkast på 11,2 pct. til aktionærerne siden 2006 ligger betydeligt over benchmarket for europæiske teleselskaber på 3,8 pct. Også medarbejder- og kundetilfredshed er steget betydeligt siden 2008.I 2012 forventer TDC en omsætning på 26,0-26,5 mia. kr., EBITDA før pensionsindtægter i intervallet 10,3-10,5 mia. kr., samt at skabe pengestrømme, der understøtter målet om et udbytte på 4,50 kr. pr. aktie. Læs mere på tdc.dk/investor  

Læs mere
Presse

TDC åbner for HD Voice til privatkunder

TDC's netværk landet over understøtter en helt ny teknologi, der forbedrer samtalekvaliteten af mobilsamtaler, HD Voice. I efteråret 2011 fik TDC's erhvervskunder glæde af høj samtalekvalitet. Nu er det privatkundernes tur. TDC har netop åbnet for teknologien HD Voice til privatkunder. TDC er den første til at tilbyde denne markante teknologiske forbedring af samtalekvaliteten, som understøttes af TDC's 3G-netværk. Flere mobileksperter peger på, at teknologien er et stort løft til taleforståligheden. - Vi giver nu vores privatkunder mulighed for at føre samtaler i en helt anden og forbedret kvalitet, end de er vant til. Det er en stor fornøjelse at føre samtaler på den måde, og jeg ved, at rigtig mange får glæde af det, siger mobildirektør Johan Kirstein Brammer, TDC Privat. Med HD Voice bliver samtalekvaliteten forbedret, idet man vil opleve, at baggrundsstøjen elimineres og stemmerne bliver tydeligere. Det vil fx være muligt at føre en normal samtale i et meget støjende miljø, hvor man ellers ville råbe til hinanden eller ikke høre hovedparten af samtale. HD Voice koster ikke ekstra, men omfattes af det pågældende abonnement. Adgang til HD Voice: Netværk For at opleve funktionaliteten og kvaliteten af HD Voice skal begge mobiler i en samtale være dækket af TDC's 3G-net*. Hvis man undervejs i samtalen bevæger sig hen et sted, hvor HD Voice ikke er tilgængeligt, vil samtalen gå over til almindelig lydkvalitet. Adgang til HD Voice: Mobiltelefon En anden forudsætning for at opleve HD Voice er, at begge parter i samtalen er udstyret med en telefon, som har HD Voice teknologi indbygget og aktiveret. I dag understøtter de allernyeste telefoner fra Nokia og SonyEricsson HD Voice**. Følg i øvrigt dettelink for at læse mere om HD Voice og om hvordan det aktiveres for dig. * Tjek TDC'sdækningskort for en oversigt over TDC's dækning. ** Nokia: N9, N8, C6-01, C7, E6, E7, 500, 600, 700, 701, E52, C3-01, X3-02.Nokia Lumia 800, Lumia 710 og Nokia 300.Sony Ericsson: Xperia 2011 telefoner: Arc / Arc S, Neo / Neo V, Play, Ray, Active, Mini, Mini Pro, Pro, Live.  

Læs mere
Presse

Fremgang i omsætning og indtjening

TDC's omsætning i første kvartal 2010 endte på 9,1 mod 8,9 mia. kr. i første kvartal 2009 svarende til en fremgang på 1,8 pct. Resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) steg til 3,3 mia. kr. svarende til en stigning på 8,1 pct. sammenlignet med første kvartal 2009. Det fremgår af TDC's regnskab for første kvartal 2010, som er blevet offentliggjort i dag."Resultatet for første kvartal er tilfredsstillende. TDC fortsætter med at øge indtjeningen, og vi har en positiv tendens i vores omsætning på trods af svære markedsvilkår, øget prispres og negativ indvirkning fra regulering," siger adm. direktør og koncernchef Henrik Poulsen. TDC har haft en kundefremgang på 544.000 kunder svarende til en vækst på 4,9 pct., heraf 489.000 kunder i Danmark. Dermed nåede TDC's samlede kundebase i første kvartal 2010 op på 11,7 mio. kunder. Kundefremgangen er først og fremmest sket inden for mobilområdet, herunder mobilt bredbånd, samt tv-området. "Vi har en række stærke produkter som f.eks. Home Trio, YouSee Clear og TDC til TDC, som er med til at tiltrække flere kunder. Samtidig kan vi også se, at vores målrettede indsats med at forbedre kundetilfredsheden gennem det såkaldte TAK-projekt (Tag Ansvar for Kunden) nu begynder at skabe resultater," siger Henrik Poulsen. TDC fortsætter desuden med at generere et stærkt frit cash flow fra driften i den nordiske forretning. Dette er dog modvirket af en ugunstig udvikling i driftskapitalen i Sunrise, TDC's schweiziske datterselskab. I Sunrise steg omsætningen i første kvartal 2010 med 4,5 pct. til 2,5 mia. kr. sammenlignet med første kvartal 2009, mens EBITDA steg med 16,2 pct. til 0,7 mia. kr. Efter at de schweiziske konkurrencemyndigheder i april afviste den planlagte sammenlægning af Sunrise og Orange, er TDC i samarbejde med France Telecom, der ejer Orange, nu i gang med at undersøge de forskellige muligheder og næste skridt i sagen. "Jeg er meget tilfreds med, at Sunrise har fastholdt momentum de seneste måneder under fusionsforberedelserne og leverer et stærkt resultat i første kvartal," siger Henrik Poulsen. TDC forventer fortsat en vækst i omsætningen på 1-3 pct. i 2010, mens resultat før afskrivninger mv. (EBITDA) forventes at vokse med 3-4 pct. Læs hele meddelelsen her. Finansielle hovedtal Mio. kr. 1. kvartal 2010 1. kvartal 2009 Ændring i % Omsætning 9.062 8.899 1,8 Resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) 3.345 3.094 8,1 EBITDA-margin i % 36,9 34,8 - Yderligere oplysninger: TDC Presse, tlf. 70 20 35 10^ tdc.dk/presse  

Læs mere
Presse

TDC A/S Kvartalsrapport Delårsrapport januar - marts 2010

• Øget omsætning i den nordiske forretning og Sunrise. Omsætningen i dennordiske forretning steg med 0,8% sammenlignet med 1. kvartal 2009 og følgerden positive udvikling, der har været i hele 2009. I Sunrise steg omsætningenmed 4,5% som følge af en betydeligt voksende kundebase. • Stærk EBITDA-vækst og forbedrede EBITDA-marginer i både den nordiskeforretning og Sunrise. • Forventningerne til 2010 bekræftet.• Stærk generering af frit cash flow fra driften i den nordiske forretningmodvirket af ugunstig udvikling i Sunrises driftskapital. • Reduktion i årets resultat af fortsættende aktiviteter skyldes primærtvalutakursreguleringer samt stigende afskrivninger og amortiseringer. • Sammenlægning af Sunrise og Orange Switzerland afvist af de schweiziskekonkurrence¬myndigheder. • Fortsat vækst i antallet af kunder i alle segmenter og brands. TDC A/STeglholmsgade 1-30900 København Ctdc.dkSource: Millistream

Læs mere

Kontakt os

Sådan kontakter du os, hvis du er journalist
Vi modtager dagligt mange henvendelser på pressetelefonen, og vi bestræber os på at behandle alle henvendelser hurtigst muligt. Hvis du er kunde og din henvendelse ikke er presserelateret, skal du kontakte kundeservice: 70 70 90 90 (TDC Erhverv) eller 70 70 40 40 (YouSee). TDC Groups reception: +45 70 11 03 30.
Er du journalist, og har du spørgsmål til os, kan du kontakte TDC Groups pressevagt på 70 20 35 10, tdcpresse@tdc.dk eller via e-mail til kommunikationsafdelingen på adresserne herunder.